Hvis du endnu ikke har gjort brug af din mulighed for at bruge netbank på din mobiltelefon, så skulle du tage at gøre det. Med adgang til din netbank på mobilen kan du nemlig opnå et større overblik over din økonomi samtidig med, at du kan klare dine små bankforretninger hurtig og nemt i hverdagen.
De fleste banker har efterhånden udviklet apps til smartphone, så deres kunder kan få adgang til deres netbank via deres mobiltelefon. Dette er ikke blot en ekstra service, som banken yder, fordi det ser godt ud på papiret – netbank på mobilen er også en stor hjælp til forbrugerne.
Netbank på mobilen giver dig en lettere økonomisk hverdag med overblik
De fleste kender den situation, at de er på restaurantbesøg med nogle venner eller din familie. Når regningen kommer, så bliver man i fællesskab enige om, at en betaler, og at de andre skal overføre penge til vedkommende, når de kommer hjem til computeren og deres netbank. Men mange kender også til den situation, at man glemmer det. Med adgang til netbanken over mobilen vil man kunne overføre pengene, mens man endnu sidder på restauranten. På den måde undgår man at glemme at overføre penge.
De fleste kender også det, at man glemmer at betale sine regninger. Det er ikke intentionelt, men mange har for vane at lægge deres regninger i en bunke, som skal betales næste gang, de kommer på netbanken. Men alt for mange glemmer at betale regningerne, og de bliver først mindet om dem, når en rykker dumper ind ad døren. Har man adgang til sin netbank over mobiltelefonen, så kan man betale sine regninger, så snart man åbner dem. På den måde undgår man både rykkergebyrer og besværet med at starte computeren op.
Desuden kan det være en god hjælp til at styre den daglige økonomi, hvis man nemt og hurtigt kan tjekke sin saldo. Med adgang til netbank via mobilen kan man tjekke sin saldo, mens man er ude at handle. På den måde kan man nemmere styre sine impulskøb, så de ikke overbelaster økonomien. Står man med en impulsvarer i hånden, så har man med netbank på mobilen mulighed for at tjekke, om der er penge på budgettet til at man kan købe varen. På den måde kan mange undgå, at købe mere end de har råd til.
Netbank på mobiltelefonen er ikke et nyt fænomen. Derfor er applikationerne med netbank også gennemtestet, og sikkerheden er helt i top. Man behøver altså ikke at være nervøs, når man bruger netbanken på mobiltelefonen. Det er forskelligt fra bank til bank hvordan sikkerheden fungerer, men det gælder for dem alle sammen, at det er sikkert at bruge netbank via mobilen. Skulle der uventet opstå en form for kriminalitet i forbindelse med brugen af den mobile netbank så er det banken, som hæfter for regningen, så længe du ikke opbevarer din kode til mobilbanken sammen med din mobiltelefon.
Netbank på mobilen er gratis, og du kan finde de forskellige mobile netbanker, der hvor du normalt henter dine apps.